Bånd 35

Det er den 14. november [uden år, men efter Albertslund-projektet, dvs. måske 1977], og situationen er den, at jeg af min læge er blevet beordret til at blive hjemme. Så jeg skal ligge på langs og se at få mit ben rask. Jeg vil gerne sende jer en hilsen for ligesom at knytte en forbindelse, men det er meget svært. Ikke det at sende en hilsen, men det er meget svært at sige noget, når man sidder i et værelse og taler til en mikrofon, og I ikke sidder rundt omkring, fordi det plejer at være sådan med mig, at jeg naturligvis forbereder mig til, når jeg skal ind og tale med jer.

Og jeg læser meget, jeg spekulerer meget, jeg ser meget, og alt det har jeg så ligesom en lille fortegnelse over for mig selv, en lille disposition jeg skriver op. Og så begynder jeg med at se rundt i kredsen, og vi siger nogle små morsomheder til hinanden. Hvilken dato der er i dag osv., hvem der er til stede, og så på den måde så ser vi på et billede også, eller to og tre, og så på den måde så kommer der nogle ord ud, om det vi beskæftiger os med. Det er meget svært, når man ikke har nogen ligesom at sidde og se på og nogen at tale til.

Og det må være forfærdeligt at være speaker i fjernsynet og sidde med en grammofon og pladespiller og så sige noget til et andet menneske, der sidder ude på landet og nogle kaffekopper og skal høre Nissernes Vagtparade [sang af Poul Reichardt], ikke sandt? Det er jo snart på de tider. Massemedier, det er et helt fænomen for sig, men det er lidt om besværlighederne ved at sidde alene. Og I sidder også alene, fordi I skulle jo have mig siddende på min stol med min morgenvand og en kop af Nannas kaffe. Og....

Men så må I tegne et billede af mig og stille op på stolen. De senere gange, eller rettere sagt lige fra begyndelsen i dette år, der har vi talt om billedsprog. Og jeg havde tænkt mig, at dette semester skulle være viet til billedsprog på flere forskellige måder sådan, at vi både ud fra det rent sproglige sprog, ud fra det skrevne nodeblad og den skrivemåde, man ser der,

den tegnsætning, man ser der, og så ind til vores tegn/billedsprog, sådan at vi i løbet af november og december kunne komme ind til det problem, jeg skitserede en af de første gange, Wertheimers gamle problem med et kvadrat, hvor han anbringer nogle cirkulære figurer,

nogle røde og nogle hvide på en farvet bund, et lille kvadrat, og så iagttager, hvad ser vi egentlig? Det lyder så simpelt, og måske er der nogle af jer, der har forsøgt, men det kan godt være, vi en dag oppe i december måned kan sætte os omkring et bord, og så alle sammen forsøge at løse den opgave og så diskutere umiddelbart, hvad er det vi foretager os. Vi har også været inde på at tale om fænomenet struktur, hvorledes det vi foretager os hviler i strukturer. Og så har vi oplevet Albertslund-projektet, der har holdt jeg en tale for jer. Så har jeg skrevet en artikel, som I sikkert har læst. Jeg tror, jeg har læst den op for jer.

Og så har jeg skrevet en artikel i søndags - det var i går for resten - i Politiken, som jeg vil bede jer om at læse, fordi det er naturligvis det, jeg skriver offentligt, det har jo allerhøjeste grad noget at gøre med min undervisning, og når man skriver sådan noget offentligt, så er det gennemarbejdet meget omhyggeligt, sådan at det skal være fuldstændig korrekt. Det er altså ikke improviseret snak.

Det er... Nu kommer Charlotte. [Optagelsen slutter.]